Pave Johannes Paul II opfordrer den 'gode' ungdom, der deltager i Verdens Ungdomsdag, til at acceptere Jesus i deres liv og fortæller dem, at de er en kilde til inspiration for alle. (Word cloud lavet med Wordle)
Dette er den ottende tale af pave Johannes Paul II under hans anden rejse til Filippinerne fra 12. til 16. januar 1995. Nogle afsnit i hans tale blev ikke gjort tilgængelige på engelsk.
Klik på for at læse resten af hans taler og udsagnher.
ADRESSE PÅ HANS HOLIGHED JOHN PAUL II
TIL DE UNGE I RIZAL PARK
Manila, Filippinerne
Lørdag den 14. januar 1995
DEL ETUSA til Kina: Stop provokerende opførsel i Sydkinesiske Hav Kina markerer indtrængen i PH EEZ med mest usmagelige affald - poop ABS-CBN Global Remittance sagsøger Krista Ranillos mand, supermarkedskæde i USA m.fl.
Kære unge mennesker på den tiende verdens ungdomsdag,
I dine spørgsmål ser jeg gentagne gange scenen fra evangeliet, hvor en ung mand spørger Jesus: God lærer, hvad skal jeg gøre (jf. Mark.10: 17)? Den første ting, Jesus så efter, var holdningen bag spørgsmålet, oprigtigheden af søgningen. Jesus forstod, at den unge mand oprigtigt ledte efter sandheden om livet og om sin egen personlige vej i livet.
Dette er vigtigt. Livet er en gave i et bestemt tidsrum, hvor hver enkelt af os står over for en udfordring, som livet selv bringer: udfordringen med at have et formål, en skæbne og at stræbe efter det. Det modsatte er at tilbringe vores liv på tingens overflade, at miste vores liv i meningsløshed; aldrig at opdage i os selv evnen til godt og til reel solidaritet og derfor aldrig at opdage vejen til sand lykke. For mange unge mennesker er ikke klar over, at de selv er dem, der hovedsagelig er ansvarlige for at give deres liv en værdifuld mening. Mysteriet med menneskelig frihed er kernen i det store eventyr at leve livet godt.
Det er rigtigt, at unge mennesker i dag oplever vanskeligheder, som tidligere generationer kun oplevede delvist og på en begrænset måde. Svagheden ved meget af familielivet, den manglende kommunikation mellem forældre og børn, den isolerende og fremmedgørende indflydelse fra en stor del af medierne, alle disse ting kan skabe forvirring hos unge om sandheder og værdier, der giver en ægte mening til liv.
Falske lærere, der mange tilhører en intellektuel elite i videnskab, kultur og medier, præsenterer et anti-evangelium. De erklærer, at ethvert ideal er dødt og bidrager på denne måde til den dybe moralske krise, der påvirker samfundet, en krise, der har åbnet vejen for tolerance og endog ophøjelse af former for adfærd, som den moralske samvittighed og sund fornuft tidligere holdt i afsky. Når du spørger dem: hvad skal jeg gøre ?, er deres eneste sikkerhed, at der ikke er nogen bestemt sandhed, ingen sikker vej. De vil have dig til at være som dem: tvivlsom og kynisk. Bevidst eller ej taler de for en tilgang til livet, der har ført millioner af unge mennesker ind i en trist ensomhed, hvor de fratages grundene til håb og er ude af stand til ægte kærlighed.
Du spørger, hvad er mine forventninger til unge mennesker ?. I Crossing the Threshold of Hope har jeg skrevet, at ungdommens grundlæggende problem er dybt personlig. Unge mennesker ... ved, at deres liv har betydning i det omfang, at det bliver en gratis gave til andre (Johannes Paul II, Kryds håbets tærskel, s. 121). Et spørgsmål er derfor rettet til hver enkelt af jer personligt: er du i stand til at give af dig selv, din tid, dine energier, dine talenter til gavn for andre? Er du i stand til at elske? Hvis du er, kan kirken og samfundet forvente store ting fra hver enkelt af jer.
Kaldet til kærlighed, forstået som sand åbenhed over for vores medmennesker og solidaritet med dem, er det mest basale af alle kald. Det er oprindelsen til alle kald i livet. Det var det, Jesus ledte efter hos den unge mand, da han sagde: Hold befalingerne (jf. Markus 10:19). Med andre ord: Tjen Gud og din næste efter alle kravene fra et sandt og oprigtigt hjerte. Og da den unge mand indikerede, at han allerede fulgte den vej, inviterede Jesus ham til en endnu større kærlighed: Forlad alt og kom, følg mig: Efterlad alt, der kun vedrører dig selv, og vær med mig i den enorme opgave at redde verden (jf. ibid., 10:21). På vejen for hver persons eksistens har Herren noget for hver enkelt at gøre.
Som Faderen sendte mig, så sender jeg dig (Joh 20:21). Dette er de ord, som Jesus adresserede til apostlene efter sin opstandelse. Dette er Kristi ord, som styrer vores refleksion under denne tiende verdens ungdomsdag. I dag retter Kirken og paven disse samme ord til dig, til dig, de unge på Filippinerne, de unge i Asien og Oceanien, de unge i verden.
To tusinde års kristendom viser, at disse ord har været vidunderligt effektive. Det lille samfund af de første disciple, som et lille sennepsfrø, er vokset til at være som et meget stort træ (jf. Mt. 13: 31-32). Dette store træ, med dets forskellige grene, når ud til alle kontinenterne, alle verdens lande, hvoraf størstedelen er repræsenteret her af deres delegerede. Kære filippinske unge mennesker: På dette træ er dit land en særlig stærk og sund gren, der strækker sig til hele Asiens store kontinent. I skyggen af dette træ i skyggen af dets grene og blade kan verdens folk finde hvile. De kan samles i dens indbydende skygge for at opdage, som du har gjort her under Verdens Ungdomsdag, den vidunderlige sandhed, der er i centrum for vores tro: at det Evige Ord, om at være sammen med Faderen, gennem hvem alle ting blev skabt, blev kød og blev født af Jomfru Maria.
Han boede blandt os.
I ham var livet, og livet var menneskers lys.
Og fra hans fylde har vi alle modtaget, nåde mod nåde (jf. Joh., Prolog).
Gennem bøn og meditation er Vagil denne aften beregnet til at hjælpe dig med at forstå klarere, hvad de ekstraordinære gode nyheder om frelse gennem Jesus Kristus betyder for dine liv. Den gode nyhed er for alle. Derfor afholdes verdens ungdomsdag forskellige steder.
På palmesøndag sidste år overgav unge katolikker fra USA på St. Peterspladsen i Rom Verdensrepræsentanter for Kirken på Filippinerne Verdensungdagsdagen. Pilgrimskorset går fra et kontinent til et andet, og unge mennesker overalt samles for at opleve det faktum, at Jesus Kristus er den samme for alle, og hans budskab er altid det samme. I ham er der ingen splittelser, ingen etniske rivaliseringer, ingen social diskrimination. Alle er brødre og søstre i den ene familie af Gud.
Dette er begyndelsen på et svar på dit spørgsmål om, hvad kirken og paven forventer af de unge på den tiende verdens ungdomsdag. Senere vil vi fortsætte vores meditation over Jesu ord: Som Faderen sendte mig, så sender jeg dig og deres betydning for verdens unge.
DEL TO
Dine spørgsmål denne gang vedrører personen og arbejdet med Jesus Kristus, vores Forløser. Du føler mysteriet med hans Person, der trækker dig til at kende ham bedre. Du ser, hvordan hans ord inspirerede sine disciple til at gå ud og forkynde evangeliet for alle mennesker og derved begynde en mission, der fortsætter den dag i dag, og som har ført kirken til hvert hjørne af verden. Du vil være sikker på, at hvis du følger ham, vil du ikke blive svigtet eller skuffet.
spis bulaga 16. januar 2016
Med andre ord, hvordan kan vi forklare den ekstraordinære effekt af hans liv og effektiviteten af hans ord? Hvor kommer hans magt og autoritet fra?
En omhyggelig læsning af Johannesevangeliet vil hjælpe os med at finde et svar på vores spørgsmål.
Vi ser, hvordan Jesus på trods af de lukkede døre går ind i det rum, hvor disciplene er samlet (jf. Joh 20:26). Han viser dem sine hænder og sin side. Hvad indikerer disse hænder og denne side? De er tegn på Forløserens lidelse og død på korset. Langfredag blev disse hænder gennemboret af negle, da han løftede sin krop på korset mellem himmel og jord. Og da kvalen var kommet til ende, gennembrød den romerske høvedsmand også hans side med spydet for at sikre, at han ikke længere levede (jf. Ibid., 19:34). Blod og vand strømmede straks ud som et tydeligt bevis på hans død. Jesus var virkelig død. Han døde og blev placeret i graven, som det var skik at begrave blandt jøderne. Josef af Arimathea gav ham familiens grav, som han ejede nær stedet. Der lå Jesus indtil påskemorgen. Den dag meget tidligt om morgenen kom nogle kvinder fra Jerusalem for at salve det inerte legeme. Men de fandt, at graven var tom. Jesus var rejst op.
Den opstandne Jesus slutter sig til apostlene i det rum, hvor de er samlet. Og for at bevise, at han er den, de altid havde kendt, viser han dem sine sår: hans hænder og hans side. Dette er tegn på hans forløsende lidenskab og død, kilden til den styrke, han overfører til dem. Han sagde: Som Faderen sendte mig, så sender jeg jer ... Modtag Helligånden (Ibid., 20: 21-22).
Jesu Kristi opstandelse er nøglen til at forstå verdens historie, hele skabelsens historie, og det er nøglen til at forstå især menneskets historie. Mennesket er ligesom al skabelse underlagt dødens lov. Vi læser i Hebræerbrevet: Det er fastslået, at mennesker dør (jf. Hebr. 9:27). Men takket være det, som Kristus arbejdede, blev denne lov underlagt en anden lov, livets lov. Takket være Kristi opstandelse eksisterer mennesket ikke længere kun for døden, men eksisterer for det liv, der skal åbenbares i os. Det er det liv, som Kristus førte til verden (jf. Joh. 1: 4). Derfor er vigtigheden af Jesu fødsel i Betlehem, som vi netop har fejret til jul. Af denne grund forbereder kirken sig til Årets store jubilæum 2000. Det menneskelige liv, der blev åbenbaret i Betlehem for hyrderne og vismændene, der kom fra øst en stjerneklar nat, beviste sin uforgængelighed på opstandelsesdagen. Der er en dyb forbindelse mellem natten til Betlehem og opstandelsens dag.
Livets sejr over døden er, hvad ethvert menneske ønsker. Alle religioner, især de store religiøse traditioner fulgt af de fleste af Asiens folk, vidner om, hvor dybt sandheden om vores udødelighed er indskrevet i menneskets religiøse bevidsthed. Menneskets søgen efter liv efter døden finder endelig opfyldelse i Kristi opstandelse. Fordi den opstandne Kristus er demonstrationen af Guds reaktion på denne dybtfølte længsel fra den menneskelige ånd, bekender kirken: Jeg tror på kroppens opstandelse og i evigt liv (Symbolum Apostolorum). Den opstandne Kristus forsikrer mænd og kvinder i alle aldre om, at de er kaldet til et liv ud over dødens grænse.
Kroppens opstandelse er mere end bare sjælens udødelighed. Hele mennesket, krop og sjæl, er bestemt til evigt liv. Og evigt liv er liv i Gud. Ikke livet i verden, som, som Saint Paul lærer, er genstand for nytteløshed (Rom. 8:20). Som en skabning i verden er individet udsat for døden, ligesom alle andre skabte væsener. Hele menneskets udødelighed kan kun komme som en gave fra Gud. Det er faktisk en deling i Guds evighed.
Hvordan modtager vi dette liv i Gud? Gennem Helligånden! Kun Helligånden kan give dette nye liv, som vi bekender os i trosbekendelsen: Jeg tror på Helligånden, Herren, livets giver. Gennem ham bliver vi, i lighed med den enbårne Søn, adopterede børn af Faderen.
Når Jesus siger: Modtag Helligånden! han siger: Modtag fra mig dette guddommelige liv, den guddommelige adoption, som jeg bragte til verden, og som jeg podede ind i menneskets historie. Jeg selv, Guds evige søn, blev ved Helligåndens kraft, Menneskesønnen, født af Jomfru Maria. Du skal gennem den samme Ånds kraft - i mig og gennem mig - adopterede Guds sønner og døtre.
Modtag Helligånden! betyder: Accepter fra mig denne arv af nåde og sandhed, som gør dig til en åndelig og mystisk krop med mig. Modtag Helligånden! betyder også: Bliv delere i Guds rige, som Helligånden hælder i jeres hjerter som frugten af Guds søns lidelse og offer, så mere og mere Gud bliver alt i alt (jf. 1 Kor. 15:28).
Kære unge mennesker: vores meditation er nået til hjertet af Kristus Forløserens mysterium. Gennem sin samlede indvielse til Faderen er han blevet kanalen for vores adoption som Faderens elskede sønner og døtre. Det nye liv, der findes i dig på grund af dåb, er kilden til dit kristne håb og optimisme. Jesus Kristus er den samme i går, i dag og for evigt. Når han siger til dig: Som Faderen sendte mig, således sender jeg dig, kan du være sikker på, at han ikke vil svigte dig; han vil altid være med dig!
DEL TRE
Kære unge venner
Troningen af Vor Frue af Antipolo opfordrer os til at se til Maria for at se, hvordan vi skal reagere på Jesu kald. Først bevarede hun alle ting og tænkte over dem i sit hjerte. Hun skyndte sig også for at tjene sin fætter Elizabeth. Begge holdninger er vigtige dele af vores reaktion på Herren: bøn og handling. Det er hvad kirken forventer af hendes unge. Det er det, jeg er kommet her for at bede dig om. Mary, Kirkens mor og vores mor, vil hjælpe os med at høre hendes guddommelige søn.
Som Faderen sendte mig, så sender jeg dig. Disse ord er rettet til dig. Kirken henvender sig til alle unge mennesker rundt om i verden. I dag henvender de sig især til de unge på Filippinerne; og til de unge mennesker i Kina, Japan, Korea og Vietnam; til de unge i Laos og Cambodja; til Malaysia, Papua Ny Guinea, Indonesien; til de unge i Indien og på øerne i Det Indiske Ocean; til de unge i Australien og New Zealand og øerne i det store Stillehav.
Sønner og døtre i denne del af verden, hjemsted for den største del af den menneskelige familie, I er kaldet til den samme opgave og udfordring, som Kristus og Kirken kalder de unge på ethvert kontinent: de unge i midten Øst, Østeuropa og Vesteuropa, Nordamerika, Central- og Sydamerika, Afrika. Til hver af jer siger Kristus: Jeg sender jer.
Hvorfor sender han dig? Fordi mænd og kvinder verden over - nord, syd, øst og vest - længes efter ægte befrielse og opfyldelse. De fattige søger retfærdighed og solidaritet; de undertrykte kræver frihed og værdighed; de blinde råber efter lys og sandhed (jf. Luk. 4:18). Du bliver ikke sendt for at forkynde en abstrakt sandhed. Evangeliet er ikke en teori eller en ideologi! Evangeliet er liv! Din opgave er at vidne om dette liv: livet for Guds adopterede sønner og døtre. Det moderne menneske, uanset om han ved det eller ej, har akut behov for dette liv - ligesom for to tusind år siden havde menneskeheden behov for Kristi komme; ligesom mennesker altid har brug for Jesus Kristus indtil tidens ende.
Hvorfor har vi brug for ham? Fordi Kristus afslører sandheden om mennesket og menneskets liv og skæbne. Han viser os vores sted for Gud, som skabninger og syndere, som forløst ved sin egen død og opstandelse, som at gøre vores pilgrim vej til Faderens hus. Han underviser i det grundlæggende bud om kærlighed til Gud og kærlighed til næste. Han insisterer på, at der ikke kan være retfærdighed, broderskab, fred og solidaritet uden de pagtens ti bud, afsløret for Moses på Sinajbjerget og bekræftet af Herren på saligprisningens bjerg (jf. Mt. 5: 3-12) og i sin dialog med den unge mand (jf. ibid., 19: 16-22).
Sandheden om mennesket - som den moderne verden har så svært at forstå - er, at vi er skabt i billedet og ligheden af Gud selv (jf. Joh. 1:27) og netop i denne kendsgerning bortset fra enhver anden overvejelse, ligger ethvert menneskes umistelige værdighed uden undtagelse fra undfangelsestidspunktet til den naturlige død. Men hvad der er endnu sværere for nutidens kultur at forstå, er at denne værdighed, der allerede er smedet i Guds kreative handling, hæves umådeligt højere i mysteriet om Guds søns inkarnation. Dette er det budskab, som du skal forkynde til den moderne verden: især til de mindst heldige, til hjemløse og fordrevne, til de syge, de udstødte, til dem, der lider under andres hænder. Til hver enkelt skal du sige: Se til Jesus Kristus for at se, hvem du virkelig er i Guds øjne!
Der lægges mere og mere vægt på årsagen til menneskelig værdighed og menneskerettigheder, og gradvis kodificeres disse og indgår i lovgivningen både på nationalt og internationalt plan. For dette skal vi være taknemmelige. Men effektiv og garanteret overholdelse af respekt for menneskelig værdighed og menneskerettigheder vil være umulig, hvis enkeltpersoner og samfund ikke overvinder egeninteresse, frygt, grådighed og tørst efter magt. Og til dette har mennesket brug for at blive befriet fra syndens herredømme gennem nådens liv: vor Herres og frelser Jesu Kristi nåde.
ppv mayweather vs pacquiao pris
Jesus siger til dig: Jeg sender dig til dine familier, til dine sogne, til dine bevægelser og foreninger, til dine lande, til gamle kulturer og moderne civilisation, så du vil forkynde ethvert menneskes værdighed, som det er åbenbaret af mig , Menneskesønnen. Hvis du forsvarer ethvert menneskes umistelige værdighed, vil du afsløre Jesus Kristus sande ansigt, som er et med hver mand, enhver kvinde og hvert barn, uanset hvor fattig, uanset hvor svag eller handicappet.
Hvordan sender Jesus dig? Han lover hverken sværd eller penge eller magt eller noget af det, som midlerne til social kommunikation gør attraktive for mennesker i dag. Han giver dig i stedet nåde og sandhed. Han sender dig ud med det kraftfulde budskab i sit Paschal Mystery med sandheden om hans kors og opstandelse. Det er alt, hvad han giver dig, og det er alt hvad du behøver.
Denne nåde og sandhed vil igen give anledning til mod. At følge Kristus har altid krævet mod. Apostlene, martyrerne, hele generationer af missionærer, helgener og tilståere - kendte og ukendte og i alle dele af verden - har haft styrken til at stå fast overfor misforståelse og modgang. Dette gælder også her i Asien. Blandt alle folket på dette kontinent har kristne betalt prisen for deres troskab, og det er den sikre kilde til Kirkens tillid.
Og så vender vi tilbage til dit oprindelige spørgsmål: hvad forventer kirken og paven af de unge på den tiende verdens ungdomsdag? At du bekender Jesus Kristus. Og at du lærer at forkynde alt, hvad Kristi budskab indeholder for menneskehedens sande befrielse og ægte fremskridt. Dette er hvad Kristus forventer af dig. Dette er hvad kirken ser efter i de unge på Filippinerne, i Asien og i verden. På denne måde vil dine egne kulturer opdage, at du taler et sprog, som allerede på en eller anden måde gentages i Asiens gamle traditioner: sproget for ægte indre fred og livets fylde nu og for evigt.
Fordi Kristus siger til dig: Jeg sender dig, bliver du et tegn på håb og genstand for vores tillid til fremtiden. På en særlig måde er du, de unge på 10. verdensdag for ungdommen, et tegn, en åbenbaring af Jesus Kristus, en manifestation af Guds rige.
Herre Jesus Kristus!
Gennem denne tiende verdens ungdomsdag skal du sætte nyt liv i hjertet hos de unge mennesker, der er samlet her i Luneta Park, i Manila, på Filippinerne.
Saint John skriver, at det liv, du giver, er menneskers lys (Joh. 1: 4). Hjælp disse unge mænd og kvinder med at tage lyset tilbage til alle de steder, hvorfra de er kommet. Lad deres lys skinne for alle folkeslag (jf. Mt. 5:16): for deres familier, for deres kulturer og samfund, for deres økonomiske og politiske systemer, for hele den internationale orden.
Da du kom ind i det rum, hvor disciplene var samlet, efter din opstandelse, sagde du: Fred være med dig! (Joh 20:21). Gør disse unge bærere af din fred. Lær dem betydningen af det, du sagde på bjerget: Blest er fredsmæglerne, for de skal kaldes Guds sønner og døtre (jf. Mt 5: 9).
Send dem, som Faderen sendte dig: for at befri deres brødre og søstre fra frygt og synd; til vor himmelske Faders ære. Amen.
[I slutningen af bønvågen henvender Johannes Paul II sig til de unge med følgende ord].
I er meget gode unge mennesker. Det er utroligt, men det er sandt. Du er virkelig meget gode unge mennesker. Vi har brug for filippinerne for at inspirere os. Det er rigtigt. I er alle vidunderlige. Ved du, hvor den næste verdens ungdomsdag afholdes? Det vil være i Paris! Jeg afslørede netop en tophemmelighed. Må jeg invitere biskopperne til at give velsignelsen?
Kilde: Vatican.va